Au pair-kvinder tier om overgreb

Danskerne bruger au pair piger som lavtlønnede stuepiger, men au pair'ene siger sjældent fra. De er bange for at blive smidt ud af landet.

Hundredvis af au pair-kvinder i Danmark arbejder hver uge mere end de 30 timer, reglerne tillader.

Nogle af dem oplever, at værtsfamilierne tilbageholder deres pas og løn, og de mest uheldige bliver udsat for fysiske overgreb.

Men det er kun yderst sjældent, at de danske myndigheder hører om de mange lovbrud og overgreb. Au pair-personerne tør nemlig ikke klage af frygt for at blive sendt ud af Danmark.

Afhængige af au pair-løn

Kirkernes Integrationstjeneste, KIT, har kontakt til mange af de kvinder, der kommer i problemer, men ikke tør klage.

»Kvinderne oplever trusler om at blive sendt ud af landet, hvis ikke de gør, som familien siger, og det er særlig problematisk, når man tænker på, at mange af kvinderne har opbygget en gæld for at komme hertil«, siger den daglige leder for KIT, Hans Henrik Lund.

80 procent af de over 3.000 au pair-personer i Danmark er filippinske kvinder. De er afhængige af de 3.000 kroner i lommepenge.

Kan give ti års karantæne

Antropolog Trine Mygind Korsby fra Center mod Menneskehandel har i år udgivet en rapport om au pair-ordningen.

Hun er enig i, at kvinderne er tilbageholdende med at angive værtsfamilier til Udlændingeservice, også selvom de har god grund til det:

»Udlændingeservice har myndigheden til at vurdere og afgøre deres opholdsgrundlag i Danmark. Mange frygter derfor, at det kan påvirke deres opholdsret, hvis de klager. Det vil de ikke risikere, fordi de ofte er her for at kunne sende penge hjem til deres familier i hjemlandet«, siger Trine Mygind Korsby.

I 2007 blev loven strammet, så værtsfamilier kan idømmes to, fem og ti års karantæne, hvis de misbruger au pair-ordningen.

Ikke bekymret

Udlændingeservice har ikke tal på, hvor mange familier der er idømt fem og ti års karantæne. Men der er kun tre familier i registeret over danskere, der har fået to års karantæne.

Udlændingeservice tror, at de få tilfælde giver et realistisk billede af au pair-kvindernes trivsel i Danmark. Og kontorchef Merete Pårensgaard er ikke bekymret over au pair-kvindernes retssikkerhed.

Udlændingeservice vurderer, at omkring 200 au pair-personer om året ansøger om at skifte værtsfamilie.

»Jeg mener, at vores ansøgningstendenser afkræfter, at de er bange for at klage. Hvis de er utilfredse, så søger de efter en ny familie«, siger Merete Pårensgaard.

Kilde: Politiken