Au pair piger binder pædagoger og forældre sammen

Det sker jævnligt, at au pair-piger bringer og henter i børnehaven, men dermed mister forældrene den nære kontakt med institutionen.

I flere københavnske og nordsjællandske daginstitutioner er det nu helt normalt, at au pair-kvinder fra Filippinerne er bindeled mellem pædagoger og forældre. Au pair-kvinderne bringer og henter børnene, og det svækker forældrenes nære føling med børnenes hverdag, advarer flere børnehaveledere.

»De får ikke de gode oplevelser og historier. Konsekvensen er også, at vi ikke på samme måde opbygger en fortrolighed med forældrene, der er god at have, hvis der en dag er svære ting, der skal drøftes«, siger Helle Halberg Engell, som er leder af Vuggestuen Mølleåen i Virum. Politiken Research har spurgt vuggestuer og børnehaver i København, Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk, som er de fem kommuner med flest au pair-kvinder, hvordan de oplever børnenes hverdag med au pair.

Kontakt til forældre svækkes

To ud af tre ledere oplyser, at børn bliver hentet af en au pair dagligt eller flere gange om ugen. Ud af 82 mener 53 ledere, at institutionens nære kontakt til mor og far svækkes, når familiens udenlandske au pair henter børnene.

Undersøgelsen viser desuden, at knap en tredjedel af institutionslederne oplever, at børnene påvirkes negativt sprogligt af deres samvær med udenlandske au pair-personer. Lidt mere end hver fjerde oplever, at ’au pair-børn’ generelt stimuleres mindre i hjemmet.

Helle Halberg Engell understreger, at hun ikke oplever adfærdsmæssige forskelle på de børn, der hentes af au pair i forhold til de øvrige børn. Som flertallet af institutionsledere oplever hun overordnet set au pair-relationerne positivt. Det er mere de sproglige barrierer, der kan udfordre.

»Nogle gange skal vi jo i kontakt med forældrene, når der er praktiske oplysninger, vi skal videregive. Så ringer eller mailer vi i stedet for«, siger Helle Halberg Engell.

Insisterer på garderobesnak

Mailkorrespondancer med forældre er helt normalt i flere af de adspurgte institutioner. En del oplever, at au pairen tager billeder af beskedtavlen med mobiltelefonen, så forældrene senere kan læse beskederne på billedet.

I Vedbæk oplever Allan Lauridsen, daglig leder i Bøgehøjen, at forældrene »går glip af de små sjove historier om, hvad deres barn har oplevet i løbet af dagen«.

»Den vigtige tætte forældrekontakt er blevet anderledes med tiden. Vi er godt klar over, at forældrene har travlt i dette område, så vi har fundet andre måder at kommunikere på, for eksempel via mail, telefon eller brev, som au pair-pigen får med hjem«.

Politikens undersøgelse viser, at tilsammen 115 børn i de 82 institutioner bliver afleveret eller hentet af en au pair mindst 4 ud af 5 dage om ugen.

I Børnehuset Spurvehuset i Lyngby-Taarbæk gør den daglige leder, Mette Hoby Andersen, en målrettet indsats for at sikre forældrenes tilstedeværelse: »Vi gør meget ud af at insistere på, at forældrene også selv henter og bringer en gang i mellem. Vi vil have den løbende garderobesnak med forældrene. For alle parters skyld. Så skal man som pædagog turde skride ind, og det tør vi godt her«.

For meget au pair giver vrede børn

Hun oplever samtidig, at au pairen kan aflaste forældrene, så de bliver mindre stressede og får mere overskud til at være sammen med deres børn.

»Men jeg oplever også, at børnene bliver utrygge, hvis de ikke bliver forstået, fordi de og au pairen ikke taler samme sprog. Så bliver børnene typisk frustrerede, og så må vi ind som pædagoger og hjælpe med at oversætte«, fortæller Mette Hoby Andersen.

»Hvis barnet for eksempel gerne vil have sit legetøj med hjem og ikke kan finde det, så bliver man altså rigtig ked af det, hvis man ikke kan forklare sig til den voksne på grund af sprogproblemer. Så græder børnene eller bliver sure«, siger lederen af Spurvehuset.

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen understreger, at det kan have bekymrende psykologiske konsekvenser for børn, hvis de er mange timer sammen med en au pair, de ikke forstår, og som rejser igen, når de har knyttet bånd:

»Det er meget svært for børn at være alene sammen med en person, der ikke taler samme sprog. Barnets oplevelse vil være, at ingen passer på mig eller forstår mig. Det skaber ulykkelige og vrede små mennesker«.

Kilde: Politikken