Filippinske kvinder bliver i markant stigende omfang familiesammenført til Danmark. Regelændringer skal forhindre, at au pair-ophold fungerer som en smutvej til statsborgerskab. Drømmen om at skifte fattigdom i Filippinerne ud med en ny og rigere tilværelse i Danmark går i opfyldelse for flere og flere. Samtidig med at antallet af kvinder, der er kommet hertil fra den asiatiske østat, er mangedoblet de seneste ti år, er den filippinske minoritetsgruppe i Danmark i hastig vækst. En årsag er typisk, at kvinderne finder en mand under au pair-opholdet og får permanent ophold via ægtefællen.
»Det hænger jo sammen. Det kan ske, at man finder sit livs kærlighed, når man kommer til Danmark. Der er også mange danskere, der rejser til det store udland og finder deres livs kærlighed«, siger kontorchef i Udlændingeservice Merete Pårensgaard.
Gengangere som au pair
Charlotte Storm, der er fagkoordinator i Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning, oplever samme tendens: »Vi ser så afgjort gengangere blandt de piger, der kommer hertil som au pair, og de, der senere kommer og tager sprogkurser i forbindelse med familiesammenføring. Det er der vel ikke noget odiøst i. Mange af dem er i en alder, hvor det falder meget naturligt at forelske sig«.
I Integrationsministeriet ser man imidlertid grund til at være på vagt over for udviklingen. »Der har været indikationer på, at au pair-ordningen i visse tilfælde ikke anvendes i overensstemmelse med ordningens formål, idet reglerne for f.eks. familiesammenføring søges omgået«, lyder konklusionen i et nyt notat, der varsler stramninger af ordningen. Praksis for tildeling af opholdstilladelser til au pair-personer ændres, så det ikke længere vil være muligt at blive au pair hos et familiemedlem i Danmark eller hos en værtsfamilie med samme nationalitet som au pairen selv.
Mødre får nej
Der vil heller ikke længere blive givet opholdstilladelser til au pairer, som har mindreårige børn i hjemlandet.»Formålet er jo kulturel udveksling, så nu ser vi på, om værtsfamilien er i familie med eller har samme nationalitet som au pair-personen«, siger kontorchef Merete Pårensgaard. På trods af stramningerne mener hun fortsat, at nysgerrighed efter dansk kultur og ikke indtjening er hovedmotivation for au pairer. Ordningen bruges heller ikke i stor stil som genvej til et længerevarende ophold i Danmark, mener Merete Pårensgaard.
»Nej, for det regulerer vi via reglerne på området. Og per 1. september justerer vi reglerne, så det kommer endnu mere i højsædet, at det skal være kulturel udveksling«.
SF: Ren tilståelsessag
I Folketingets opposition mener SF’s integrationsordfører, Astrid Krag, at Udlændingeservice med stramningerne er ude i en »tilståelsessag«, som viser, at der er brug for en tilbundsgående undersøgelse af, om tiden er løbet fra au pair-ordningen.
»Og så taler de med to tunger, når de afviser at gå efter danske familier, der misbruger ordningen, samtidig med at de strammer op over for piger, der vil være au pair«, siger Astrid Krag.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Integrationsordfører Karsten Lauritzen (V) mener, at au pair-ordningen fungerer efter hensigten. Stramningen er sat i værk for at hindre udnyttelse af det danske system, mener han: »Hvis det foregår systematisk, er det selvfølgelig problematisk, men hvis det er, fordi de møder deres livs kærlighed, skal pigerne naturligvis have mulighed for familiesammenføring«.
Kilde: Politiken
