Regler og omkostninger for au pair

Families

- En au pair skal have gratis kost og logi (sit eget værelse) samt et månedligt beløb i lommepenge.

- Værtsfamilien skal betale ind-og hjemrejsebillet til/fra Danmark, hvis au pair kommer fra et land uden for EU/EØS eller Schweiz.

- Desuden betales der en engangsafgift, der skal dække en del af statens udgifter til danskundervisning.

- Gebyret for behandling af au pair ansøgning i Styrelsen for International Rekruttering og Integration påkræves. Gebyr for behandling af udrejsetilladelse til Filippinske statsborgere, kan ses på den filippinske konsulatets hjemmeside.

OBS! Taksterne på beløbene (lommepenge, behandlingsgebyr, medfinansiering af danskuddannelse) justeres hvert år den 1. januar.

De aktuelle takster for au pair i Danmark

- Værtsfamilien skal ligeledes dokumentere, at de har tegnet følgende forsikringer på deres kommende au pair: Arbejdsskadeforsikring, Fritids-og Ulykkesforsikring samt Forsikring, som dækker hjemmetransport i tilfælde af død, alvorlig sygdom eller ulykke.

En au pair må arbejde 3-5 timer om dagen i maksimalt 6 dage om ugen, dvs. mellem 18-30 timer om ugen.

Er man på offentlig forsørgelse, kan man automatisk ikke søge om at blive værtsfamilie. Ingen af medlemmerne i værtsfamilien må være forsørget af offentlige midler efter lov om aktiv socialpolitik. Familien skal i ansøgningsskemaet underskrive en erklæring om, at den ikke modtager offentlige ydelser på ansøgningstidspunktet. Det er dog tilladt at modtage mindre enkeltstående ydelser, som ikke erstatter en egentlig indtægt.

Updated: 09 marts 2019 Tags: Denmark Rules Finance