Naboen må gerne have au pair

Over halvdelen af danskerne forstår godt, hvorfor andre hyrer en au pair. Men kun hver femte ville selv have en boende, viser måling.

Det er helt i orden, at naboen ansætter en au pair, typisk fra Filippinerne, til at passe børn, vaske tøj, gøre rent og lave mad.

Over halvdelen af danskerne forstår godt, at stadig flere benytter sig af muligheden for at invitere en au pair fra udlandet på såkaldt kulturel udveksling mod at få hjælp til de hjemlige sysler.

Til gengæld er det kun lidt over hver femte af os, der selv ville have en au pair ansat, viser en ny meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2.

Støtter minimumslønnen

Men det er formentlig ikke lønnen til au pairen, der får danskerne til at kvie sig ved at lade en fremmed flytte ind.

I hvert fald svarer 41 procent af de adspurgte, at minimumslønnen bør blive, hvor den er. 36 procent mener, at lønnen er for lav.

I dag skal værtsfamilierne minimum betale 3.000 kroner om måneden i det, der ifølge reglerne er ’lommepenge’. Dertil kommer fri kost og logi og en flybillet til hjemlandet.

Ifølge migrationsforsker Helle Stenum fra Aalborg Universitet, der har beskæftiget sig med filippinske au pair-kvinders arbejdsforhold i Danmark, tyder det på, at danskere er ved at indse, at au pair-ordningen ofte ikke handler om at forbedre kendskabet til Kierkegaard og Benny Andersen:

»Den offentlige diskussion har handlet meget om arbejdsforholdene, så jeg tror, opmærksomheden er blevet rettet mod, at au pair-arbejde er arbejde, og at arbejdet skal stå i forhold til en mere rimelig løn«, siger Helle Stenum, der bakkes op af FOA’s forbundssekretær, Jakob Bang, i kravet om, at au pair-kvinder skal aflønnes bedre.

FOA ønsker timeløn

Ifølge FOA bør kvinderne få 116 kroner i timen, svarende til lønnen for en hushjælp i Danmark. I øjeblikket får au pair-kvinder typisk en halvtredser i timen, når man modregner kost og logi.

Til gengæld er den skattefri.

Af samme årsag mener integrationsordfører Karsten Lauritzen (V), at niveauet for lommepengene til au pair ligger på et rimeligt niveau.

»Det bærende element i au pair-ordningen er netop, at det ikke må være muligheden for at tjene penge, der driver værket, og derfor skal der også være grænse for, hvor mange lommepenge man giver – for det er jo lommepenge. Så jeg synes, man har fundet en fornuftig balance«.

Men historierne fra den forgangne uge har vist, at den primære grund til at arbejde som au pair for filippinske kvinder netop ikke er kulturel udveksling, men at tjene penge?

»Ja, og det skulle tale for at sætte lønnen ned. Jeg er sådan set ligeglad med, om det er arbejde eller kulturel udveksling, der vægter højest i au pair-pigernes øjne. Man kan ikke komme uden om, at ordningen handler om kulturel udveksling – at der så er nogen, der vælger at sende lommepenge hjem til familien, det vil jeg da ikke blande mig i. Men hvis au pair-pigerne betragter det som arbejde, når grundlaget er kulturel udveksling, så er det, fordi lommepengene er for høje«.

Kilde: Politiken